08-03-2020

Valg af ord er også værdikamp

Skal vi bruge ordet migrant eller flygtning?

 

Hvorfor spørger jeg nu om det? Betyder det noget? Jeg begyndte at tænke over det, da den nuværende krise på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland begyndte og spørgsmålet “hvorfor kalder vi dem migranter?” dukkede op på de sociale medier. Erdogan besluttede at anvende levende mennesker som et middel til at afpresse EU og åbnede den tyrkiske side af grænsen. De mennesker, som blev brugt som brikker i hans storpolitiske spil, blev og bliver fortsat kaldt migranter af flertallet af danske politikere og journalister og nu også af mange af os andre.

Hvis vi tager den rene ordbogsbetydning, betyder migrant en person, som flytter fra et land for at tage permanent ophold i et andet. Ordet stammer fra det latinske migrare, som betyder “flytte sig” eller “tage af sted”. Ordet flygtning kommer af det latinske fugare, som betyder at skynde sig væk eller drage i exil.

Man kan hævde, at migrant er det overordnede begreb og at flygtninge også er migranter. Det er formelt korrekt. Sprog kan imidlertid opfattes forskelligt afhængig af i hvilken sammenhæng ordene bruges. Vi kan anvende ordene kategorisk (ordbogens definition af ordet) eller kontekstuelt (hvor omstændighederne, det ledsagende kropssprog og andet hjælper os til at yderligere forstå, hvad ordet betyder i netop denne sammenhæng).

Man kan sige, at den kontekstuelle anvendelse er den for tiden brugte “daglige tale”. Og i daglig tale opfatter vi danskere en flygtning, som en person, der begiver sig væk fra sin hjemegn på grund af trusler mod liv og førlighed forårsaget af krig, naturkatastrofer og lignende og en migrant som en person, der flytter for at opnå bedre livsvilkår uden nødvendigvis at være akut truet på liv og helbred. FN skelner skarpt mellem de to begreber, fordi et menneske med flygtningekonventionens status som flygtning har ret til beskyttelse og hjælp.

Når europæiske og ikke mindst danske politikere systematisk anvender ordet migranter om alle, som forsøger at komme over grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, rejser det en mistanke om, at det sker i et forsøg på at tale de nødlidende menneskers flygtningestatus ned. Ned på et niveau, hvor vi føler os berettiget til at se bort fra de internationale konventioner. Underforstået, at så har vi ikke samme pligt til at hjælpe de pågældende. Sproget bliver her et psykologisk våben i kampen for at skabe et billede i vores hoveder af et Fort Europa, som ikke overtræder internationale konventioner, når det lukker sine grænser for mennesker, som ikke længere kan tage vare på sig selv. Det er blevet en værdikamp, hvor det enkle valg mellem ordene “flygtning” og “migrant” har enorm betydning.

Det betyder noget, hvordan du udtrykker dig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

slut