29-03-2020

Hvornår skal vi tale om næste bølge af Corona Pandemien?

Diskussion om behovet for en EXIT-strategi fra den corona-betingede nedlukning af samfundet er begyndt.
Men......


Vi behøver mere end en exit-strategi. Fordi vi, når genåbningen af samfundet begynder at tage form, risikerer at møde virus igen i den såkaldte “2. bølge”. Og vi ved ikke nok om, hvad en sådan næste bølge vil indebære til at kunne forudsige 1) hvornår den kommer selvom det er overvejende sandsynligt, at det sker, 2) om den er større og mere fatal end første bølge, 3) om der er tilvejebragt medicin med en rimelig afbødende effekt og 4) i hvilket omfang, vi er immune.

En ting er sikkert. Hvis den nuværende strategi viser sig succesfuld og vi får kurven trukket så langt ud, at sundhedsvæsenet ikke bryder sammen, så har vi ikke samtidigt opnået en flokimmunitet, som kan forhindre 2. bølge. Vi har heller ikke den viden, som er nødvendig for at kunne udarbejde prognoser for en evt. 2. bølge. Skal vi bruge 1000 eller 2000 respiratorer? Skal vi bruge 10.000 eller 30.000 ekstra sengepladser? Hvordan sikrer vi tilstrækkelige lagre af værnemidler? Hvordan sikrer vi sundhedsvæsenets udholdenhed - fysisk og psykisk?


Vi skal derfor ikke kun tænke EXIT - men i høj grad også “follow-up forces attack” - kampen mod næste bølge. Allerede nu, inden 1. bølge med rimelig sikkerhed begynder at flade ud, skal vi tænke på, hvordan follow-up bølgen, med en mutant, som kan være mere smittefarlig og mere dødelig end den nuværende Coronavirus, kan håndteres. Vi kan håbe, at næste bølge af virus er svagere end den nuværende. At virus hurtigt finder den muterede form, som bedst muligt sikrer, at den kan overleve og formere sig i menneskekroppe uden at slå værten ihjel. Det vil nemlig ske på et eller andet tidspunkt, hvis den opfører sig som andre vira, vi kender. Det er i virus egen interesse at opnå denne balance med sin vært. Men ingen kan på nuværende tidspunkt sige, om det sker inden næste bølge. Derfor må og skal vi indtil videre planlægge ud fra, at det er den farlige variant, vi møder næste gang.


Den svenske strategi kan vise sig vores overlegen. Via tanken om flokimmunitet er 2. bølge nemlig allerede tænkt ind. Her i Danmark ryster vi på hovedet over vore kære naboers måde at håndtere COVID-19 på. Men hvis Danmark ikke tænker 2. bølge ind i sin strategi, kan både Sorteper og Svartepetter meget vel havne på vores side af Øresund.

I Danmark har vi endnu ikke officielt åbnet en diskussion om håndteringen af næste bølge.
Så derfor behøver vi både en EXIT-strategi og en 2. bølge-strategi.
Og det haster. Den danske økonomi er lige nu en af Europas stærkeste, men næppe stærk nok til at klare endnu en omgang hjælpepakker af samme størrelsesorden, som vi har set under 1. Coronabølge.


Og vi behøver en gennemgribende etisk diskussion. Hvor stor en del af samfundskagen kan jeg som +70-årig tillade mig at bruge per ekstra leveår, hvis jeg efterlader de næste generationer med regningen, forringede sociale vilkår, lavere levestandard og deraf følgende overdødelighed. Må et vundet leveår til mig koste et tabt leveår i mine børns eller børnebørns generationer. Vi er nået dertil, hvor prisen for liv ikke kun regnes i penge og indskrænkede frihedsrettigheder, men også i medmenneskers liv. Hvad betyder "What ever it takes" ? Jeg tilhører en generation, som har levet på toppen af en tsunami af velfærd - hvor oprydningen i al for høj grad bliver efterkommernes problem.


Vi bliver nødt til at lukke op for posen. Vi kan ikke nøjes med, på pressemøde efter pressemøde, at proklamere, at vi er villige til at gøre “whatever it takes”, for at beskytte medborgere med højere risiko end gennemsnittet. Hvis vi vil fastholde denne ultimative pligtetiske tankegang, kræver det som minimum en generationskontrakt.

De unge kan af etiske grunde ikke selv rejse diskussionen. Men det kan jeg og mine jævnaldrene.